onsdag den 30. april 2014
Der synges
For første gang sang Laurits en lille smule med i dag, på lille Peter edderkop. Sjovt at høre.
tirsdag den 29. april 2014
søndag den 27. april 2014
torsdag den 24. april 2014
Laufisen kokkererer til Grisling
Så skal der laves mad.
Grisling fik serveret en udsøgt burger med ost, varmet på panden af Krog-Jensen junior.
Laurits snakker løs som et vandfald og gentager meget. Han opfanger også nogle udtryk - fx er 'Dumme mor' og 'Slap lige af, far!' nu hørt på matriklen.
mandag den 21. april 2014
Påskedag: Odense Zoo
Vi ville gerne på en tur i går, idet vejret skulle være rigtig godt. Så vi smuttede i Odense zoo hvor vi rendte rundt i 2,5 time og fik set en masse dyr! Vi hyggede os rigtig meget og kunne gå rundt uden jakke - dejlig sommerligt med 20 grader :-)
Biltur gik fint
søndag den 20. april 2014
2x fødselsdag
Hygge i Skanderup til fødselsdag.
Laurits og jeg ville gå ud og snakke med Poppe - den gamle parakit, men sørme om den ikke lå død inde i sit bur. Så Ejner begravede den. Den var alligvel 25 år, så det var da en flot alder! Den fløjtede altid 'Dengang jeg drog afsted, min pige ville med' - bortset fra den aldrig fløjtede den sidste tone med.
Vi fik boller, kagemand, pulled pork og is til dessert.
Laurits var ret hyperaktiv og fòr rundt pga alle de søde sager, som gav energi.
torsdag den 17. april 2014
Mor & Far i byen
I sidste uge var vi til akustisk Outlandish koncert med Mette, Jens og Mettes søster. De var rigtig dygtige! Selv Esben var positivt overrasket :-)
Lørdag var vi til Frank Hvams show 'Upassende' med Rune og Marit (vores bryllupsgave til dem). Vi spiste på Comwell inden showet. De andre fik burger og jeg fik unghanebryst med morkelsauce. Så fik jeg lært at morkel er en svamp!
Showet var ret skægt og vi sad flere gange med tårer i øjnene af grin. Kan godt lidt Frank Hvam for han er så antihelt, jysk og har ikke nogen 'standup'-attitude som andre har.
Outlandish
mandag den 7. april 2014
Gymnastikopvisning
I lørdags var Laurits til gymnastikopvisning hvor Esben tonsede rundt med ham på banen. Farmor, farfar, onkel, tante, fætter W, moster, mormor og morfar var der også og så nogle glimt af junior, som tågede rundt på redskabsbanen. Bagefter var vi hjemme hos og få pølsehorn og M&M kage :-)
fredag den 4. april 2014
Smukke (sure) missekat
Husets egen diva elsker at ligge og slænge sig i sofaen. En kat med temperament!
I dag blev hun dog også inviteret indenfor i Laurits' hus (telt) i stuen og var derinde i hele tre sekunder.
onsdag den 2. april 2014
Møfling
Så har vi kun 9 uger tilbage - NI UGER TILBAGE. Før den manglende søvn. Før skrig og skrål. Før et limboland hvor man går rundt som en zombie om dagen, fordi nogen holder een vågen om natten.
Men glæder mig nu til Møfling kommer ud, for nu går jeg ind i den hårde periode - er nu oppe i hvalligaen - dog vejer jeg mindre end samme tidspunkt i sidste graviditet. Men det kniber med luft - man bliver helt stakåndet af at sidde stille - det føles som to mursten, der ligger på ens bryst. Og så har jeg visse dage RET ondt i lænden.
Til gengæld har jeg haft minimalt med hedeture, halsbrand og problemer med at tage sko/strømper på. 7-9-13. Anti-jinx anti-jinx.
tirsdag den 1. april 2014
Bruderæset
Så var det lige at mosteren og onklen havde meldt sig til Brudeløb i Vejle - og sørme om de ikke kom på en 3. plads og vand for 10.000kr vielsesringe og mange andre fede præmier! Det var sjovt at være afsted med mormor og morfar.
Abonner på:
Opslag (Atom)