tirsdag den 24. april 2012

Mission GRØD

I går var vi til babymotorik igen. Det gik fint. På et tidspunkt skulle babyerne placeres på et tæppe inde på midten, og alle mødre holdt en faldskærm ud og løftede op og ned over babyerne. Først var Lauritsen lettere skeptisk ved at blive placeret på ryggen på gulvet, men da den farvestrålende faldskærm svævede over hans hoved var han alligevel imponeret.

Så havde vi besøg af sundhedsplejersken. Starter nu på noget grød - håber det kan give lidt ro - for synes ofte at Laurits er urolig/utålmodig/pylret - også når jeg ser de andre børn i mødregruppen, som ikke pylrer nær så meget!
Så nu er det mission grød - startede med majsmel-grød, hvilket da røg ned! Han ku' nærmest ikke få det hurtigt nok ind i munden :)
(men for pokker det sviner, tror jeg skal ha' en heldragtshagesmæk til ungen).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar