fredag den 2. august 2013

Laurits sommer 2013

Denne sommer sker der lidt med Laurits;

- Han har lært at gynge og synes det er mega sjovt. Kan sidde i timevis, hvis man lod ham. 

- Efter han er blevet 1,5 år er han heldigvis ikke syg så tit. Men det hjælper nok også, at vejret er varmt og dejligt. 

- Vi har igen fået oparbejdet rutine med (for det meste), at kunne lægge ham i seng, kysse godnat og gå ud ad døren - og så sover han! 

- Han begynder tydeligvis at teste os mere og mere. F.eks. Kommer der er meget lumsk smil frem, når moderen og faderen for syttende gang påpeger, at man ikke skal stikke fingrene ned i sit glas med mælk. Straks gør han det igen! Det er jo sjovt at se de gamles reaktion! 
Derudover kan han daske mig i ansigtet bevidst udelukkende fordi jeg skal sige, at man ikke må slå, kun ae. Og så får jeg sædvanligvis et knus bagefter.

- Køre på motorcykel er bare et HIT!

- Daske rundt med et stift ben eller lade som om man falder - Laurits er dygtig motorisk! 

- Sprogmæssigt står det lidt stille endnu; det er stadig buh (bil, fugl, sut), det, di (kiks), dyh (juice, sky), dardar (traktor) hvilket han har sagt i 100 år :-) 

Glad, tilfreds, nysgerrig - men bestemt også temperamentsfuld og stædig. Vi er så glade for vores bøf/lausebasse/pus/skat/knægt/junior og spliff ej at forglemme.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar