I fuld fart gik det i taxaen fra Atatürk lufthavn til Sultanahmet til Gülhane Park hotel. Kl 04 tyrkisk tid lage vi os til ro. Rigtig fint hotel. Op igen kl ca 9.30 og fik morgenmad. Afsted til Tokapi paladset - rigtig flot! Fik kigget i forskellig flotte sale med kupler hvor sultaner og deres harem boede. Vi morede os lidt over at man sku ha dækket sine knæ, men ikke arme/skuldre/stramsiddende toppe. Så KNÆ - det er bare fyyyyyy fyyyyyh!
Videre til frokost - fin kebab sandwich og frisk juice. Bagefter templet Hagia Sofia - rigtig flot. Bagefter i den Blå Moske hvor vi skulle have tørklæder og dække arm og bene til. Spændende og rigtig flot moske med fine minareter og kupler.
Hjem og hvile og så aftensmad nede ved Galatabroen. En gåtur til den moderne bydel og hjem med sporvogn. Mit hjerte brister lidt for gadebørnene. Det er lidt hårdt at se børn på 2-3 år rende rundt selv - kun med større børn, møgbeskidte. Jeg kan ikke lade være med at give dem en skilling. Tænk hvis det var Laurits! Heldigvis er der ikke så mange - det ku være værre.
En dejlig by - moderne og gammeldags på een gang med spændende kultur. Det er Ramadan nu - det mærker vi kun lidt til, men folk taler om det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar