mandag den 14. december 2015

Hos mormor og morfar

Lørdag blev undertegnede samt yngel kylet ud af eget hjem, idet husbonden insisterede på at afholde "Mande julefrokost" for sin familie. Så vi måtte fly til mit barndomshjem aka Mormor og Morfars hus - og det er nu heller ikke at kimse af. Så kan man blive aflastet lidt - når ynglet -  trods nyligt sygdomsforløb inklusiv bræk og strålemås - fortsætter aktivitetsniveauet i højt tempo.

Her dog en stille stund, hvor der er fælles tandbørstning:


Søndag - førend vi vovede os hjem til et rent, dog lettere ildelugtende hus - var vi et smut på torvet i storbyen Vamdrup, som fik besøg af selveste Julemanden og Jungledyret Hugo. Det var faktisk ret morsomt, omend mindstemand sov fra det hele, og den store tørt meddelte fra klapvognen, som var placeret oppe ved højtalerne oppe foran scenen: 'De taler for højt.' 



Men Julemanden var da ret humoristisk og fik bl.a. Hugo til at twerke samt fik børnene til at vende sig mod forældrene og råbe "Nu tager du dig saaammen!" fordi forældre var så ringe til at råbe 'Glædelig jul', da julestemningen i byen skulle måles. Og vejret skinnede så fint.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar