fredag den 29. januar 2016

Ugen der gak

Øv hvor en uge med sygdom.

Her et billede fra onsdag formiddag, hvor jeg var hjemme med ungerne. Vi lavede french toast (toastbrød, dyppet i pisket æg og ristet på panden) med kanelsukker.


Marius har bøvlet med feber hele ugen. Her fredag aften har vi været ved vagtlæge - det er "en virus". Ih jamen dog. Den har vi aldrig hørt før.
Men han er dog stadig i nogenlunde humør - verdens gladeste lille menneske. 

Her er Laurits som skal mærke lillesøster sparke. Det er meget sjovt. 



søndag den 24. januar 2016

En tur i sneen!

Endelig nok sne til en kælketur OG Ingen syge samtidig...





Bagefter varm kakave og bananpandekager... og afslapning:








fredag den 22. januar 2016

Beskidt siger du, mor? Naj da!




Sådan ser man ud, når man har spist tre solide portioner lasagne PLUS sin storebrors portion. Mmmm! 

mandag den 11. januar 2016

Hvirvelvind

Min lille hvirvelvind, Marius Krog-Jensen, har i dag hvirvlet ekstra meget. 

Pasta, laks og majs blev lystigt spredt rundt om højskolen på gulvet. Efter maden får han fingre i en bøtte med kattegodbidder og de små stykker kastes på gulvtæppet i stuen. Mens man forsøger at samle dét op, ligger ungen under bordet og spiser af madresterne. Da man endelig får fjernet madresterne, står knægten på sin højstol og har fået fingre i en perleplade med perler, som nu spredes ud oveni al maden på gulvet. Mens man henter en støvsuger har han nu munden fuld af små perler! Ud med perler, støvsuge alt op, for så at opdage, at han står med klør fem nede i mulden fra min potteplante! Selvfølgelig med et stort smil på munden - Marius style!

Hvis der på et tidspunkt er en jordemoder, som punker mig for ikke decideret at lave motion, så må jeg fortælle hende om min hvirvelvind.








mandag den 4. januar 2016

Legekammerater

Førstearvingen fik leget med sin BFF Johanne i ferien. De er altså skægge sammen. I dag var de også pot og pande  første dag efter ferien.

Hvor ser de dog artige ud. Og tænk sig, de fik den gode idé at RYDDE OP på Laurits' værelse, så gulvet var helt ryddet. 

Så skulle der lige pauses med lidt iPad. Meeeen de kan også skændes som et gammelt ægtepar.

Andenarvingen leger her med sin fætter Wilhelm. De morede sig med at sidde på den samme traktor og fjolle.


Titte-bøøøh!

På feriens sidste dag var vi på biblioteket en times tid, hvor de hyggede sig helt vildt. Kommer altså til at savne de krapylere, når hverdagen igen er startet.




fredag den 1. januar 2016

Nytår

Hyggelig nytårsaften hos Charlotte og Magnus. Vi fik friturestegt python til forret (fik desværre lidt meget), tapas samt en gateau Marcel til dessert! 

Børnene hyggede sig og fik også set noget fyrværkeri.







Laurits fik dessert med os voksne og så lagde han sig på sofaen og faldt i søvn! Med Dusty i hånden naturligvis.

Så kunne de voksne spille spil!