mandag den 11. januar 2016

Hvirvelvind

Min lille hvirvelvind, Marius Krog-Jensen, har i dag hvirvlet ekstra meget. 

Pasta, laks og majs blev lystigt spredt rundt om højskolen på gulvet. Efter maden får han fingre i en bøtte med kattegodbidder og de små stykker kastes på gulvtæppet i stuen. Mens man forsøger at samle dét op, ligger ungen under bordet og spiser af madresterne. Da man endelig får fjernet madresterne, står knægten på sin højstol og har fået fingre i en perleplade med perler, som nu spredes ud oveni al maden på gulvet. Mens man henter en støvsuger har han nu munden fuld af små perler! Ud med perler, støvsuge alt op, for så at opdage, at han står med klør fem nede i mulden fra min potteplante! Selvfølgelig med et stort smil på munden - Marius style!

Hvis der på et tidspunkt er en jordemoder, som punker mig for ikke decideret at lave motion, så må jeg fortælle hende om min hvirvelvind.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar