Den første aften fik vi serveret en lækker asiatisk inspireret salat af træneren, som hun selv havde lavet.
Smagte vildt godt! Den blev indtaget ved Lyshøj badebroen hvor vi mødtes.
Så har jeg prøvet at lave een af hendes morgenmad forslag. Det er kokosmælk med chiafrø (stået i blød natten over) med mango/ananas pure på.
En anden opskrift jeg prøvede at lave efter en opskrift på TV2s hjemmeside, var squash ostepandekager. De var også gode!
Idag skulle vi har trænet men et skybrud forhindrede det, så vi fik blot morgenmaden med hjem: chiagrød med jordbærpuré med kiwi/pære/kokos mm. Virkelig lækkert og man føler sig helt let bagefter.
Opskrift:
Morgenmad til #team #antiinflammatorisk #bootcamp - hvor ugens tema er fordøjelsen 👅.
Dagens morgenmad er chiagrød, en fordøjelsesfremmende start på dagen.
1 dl kokosmælk
1/2 vaniljestang
1 spsk chiafrø
Røres sammen og sættes på køl i 15-20 min - eller natten over.
5 jordbær
En knivspids friskrevet ingefær
Saft af 1/2 lime
Blendes og toppes på den færdige chiagrød.
Pynt med:
1/2 kiwi
1/2 pære
Kokoschips
Jordbærchips
Frysetørrede jordbær
——
Nå men man kan stadig godt nyde livet engang imellem alt det sunde, så Laurits havde lavet hjemmelavet vaniljeflødeis den anden dag og det skulle vi smage her til aften.
Det er en opskrift fra Børneavisens bagside. Lækkert - tak for is, Lausebasse ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar